Indhold
12. Det Kinesiske Nytår
14. Farver
Ordliste

Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

13. Hvad, Hvorfor, Hvem og Hvor

Hvad?

"Hvad er dit navn?", eller skal vi sige "Hvad hedder du?" hedder: Ni-de ming-zi jiao shen me? [ni'i-de ming-ze'e djao sjøeh mae]. Ordret: "Dit navn kaldes hvad?".

"Mit navn er Teri" hedder på kinesisk: Wo-de ming-zi jiao Teri [wå'ar-de ming-ze'e djao Teri]. Ordret: "Mit navn kaldes Teri".

Ming-zi [ming-ze'e] betyder "navn" og jiao [djao] betyder "kaldes" eller "hedder".

Shen me [sjøeh mae] betyder "hvad"?

"Hvad er der i vejen?" hedder: Shen me wen-ti [sjøeh mae wen!-tih]. Ordret: "Hvad problem?"

Wen-ti [wen!-tih] betyder "problem".

Så kan man eventuelt svare: "ingen problemer" mei-you wen-ti [meih-jo'o wen-tih]

"Hvad koster det?" hedder: duo-shao qian [duor-sja'o tsænh]. Ordret: "mere mindre penge"

Duo [duor] betyder "mere".

Shao [sja'o] betyder "mindre". Det udtales næsten lige som "lille" xiao. [sja'o] Det siges, at man skulle kunne høre en "i" lyd i "xiao", men for europæere er ingen praktisk forskel. Det staves forskelligt i Pin Ying og har forskelligt skrifttegn.

"Hvad!" eller "Hvad for Noget!" som et et udbrud af overraskelse hedder blot Shen me! [sjøeh mae].

Hvis for eksempel nogen ringer og siger, at hingsten er død: gong-ma si-la [gung-ma'a ze'e-la]. Så er det tiden at sige Shen me! [sjøeh mae]

Hvorfor?

"Hvorfor" hedder: Wei shen me [wei! sjøeh mae]. Ordret "hvorfor hvad". "Wei" minder lidt om det engelske "why".

Så kan man jo passende spørge: "Hvorfor er hingsten død?": Wei shen me gong-ma si-la? [wei! sjøeh mae gung-ma'a ze'e-la].

"Hesten døde, fordi den var syg": ma si-la, yin wei ta bing-la [ma'a ze'e-la ing wei! ta bing!-la].

"Fordi" hedder: yin wei [ing wei!].

"Syg" hedder: Bing [bing!]

Hvornår?

"Hvornår" hedder: Shen me shi-hou" [sjøeh mae sjø'e-håuw!]. Ordret "hvad hvornår"

"Hvornår blev den syg?": Shen me shi-hou ta bing-la" [sjøeh mae sjø'e-håuw! ta bing!-la]. Ordret "hvornår den blev syg?"

"Den blev syg sidste mandag": "Shang-ge xing-qi yi ta bing-la" [shang-gør! sjing-tsi i! ta bing!-la]. Ordret: "Sidste mandag den blev syg."

"Sidste" i forbindelse med tid, f. eks "sidste mandag", hedder: Shang-ge [shang-gør!]. Endelsen "-ge" er den samme som for heltal (6).

"Hvornår kommer I?": Shen me shi-hou nimen lai [sjøeh mae sjø'e-håuw! ni'i-men laih]

"Vi kommer i morgen": Ming-tian wo-men lai [min-tjien wå'ar-men laih], ordret "I morgen vi kommer"

Man kan også sige: Wo-men ming-tian lai [wå'ar-men min-tjien laih], ordret "vi i morgen kommer"

Men derimod: "Wo-men lai ming-tian", ordret "Vi kommer i morgen", som er den sædvanlige ordstilling i dansk og engelsk, det vil ikke være korrekt kinesisk.

Hvem?

"Hvem" hedder shui [sweh]. Det udtales som "vand" shui [swe'e], men med forskellig tone.

"Hvem er den kvinde?" zheger nu-ren shi shui [djeg!-ger ny'e-renh shø sweh], ordret "Denne kvinde er hvem?"

"Hvem er Sun Zhong Shan": Sun Zhong Shan shi shui [syn djung shan shø sweh]. Ordret "Sun Zhong Shan er hvem?"

"Hvem elsker du?" Ni ai shui? [ni'i ai! sweh]. Ordret "Du elsker hvem?"

Hvor?

"Hvor" hedder Na-li [na'e-li] eller Nar [na'ar].

"Hvor er Danmark?" Dan-mai zai na-li [Dan-mai! zai na'e-li]. Ordret "Danmark ligger hvor".

"Danmark ligger i Nord-Europa" Dan-mai zai Bei Ou [Dan-mai! zai be'i ou]. Ordret "Danmark beliggende Nord Europa"

Zai [zai] betyder "ligger" i betydningen lokaliseret.

"Hvor er Dalian?" Da-lian zai Na-li [Da-lian zai na'e-li].

"Dalian ligger i Nord-Øst Kina" Da-lian zai Zhong-Guo-de Dong-Bei [Da-lian zai djung-gjårh-de dung-be'i].

Spørgsmål dannet ved tilføjelse af "ma"

Tidligere har vi introduceret, at enhver sætning kan blive omdannet til et spørgsmål ved at tilføje "ma". For eksempel "Hun er din veninde", kan blive omdannet til spørgsmålet "Er hun din veninde?" ved at sætte "ma" tilsidst i sætningen. Ta shi ni-de nu-peng-you ma [ta shø ni'i-de ny'e-pångh-jo'o ma].

Men bemærk, at når de spørgende ord "hvad", "hvorfor" og så videre er tilstede i sætningen, bruger man ikke "ma" for at indikere et spørgsmål. Det er ikke nødvendigt, for et spørge-ord viser allerede, at dette er et spørgsmål.

træ shu [sju!]	lund lin [lingh]	skov seng [sen]
person ren [renh]	deltage cong [tungh]	masserne zong [zung!]
mund kou [ko'u]		smag ping [pingh]
sol ri [yerh!]		strålende jing [djing ]

NB: Kinesisk har to udtryk for "sol" med hvert sit skrifttegn. Tai-yang [tai-jiang] er et ord brugt i daglig tale, medens Ri [yerh!] er et gammelt og mere formelt udtryk for sol. Det minder lidt om det danske "år".

Til start af artikel

20090415