Teris Hjemmeside

Undervisning i Talt Kinesisk

17. På Jobbet

At begynde arbejdet hedder shang-ban-la [sjang!-ban-la], hvor shang [sjang!] betyder op, og ban [ban] betyder gruppe, eller skal vi sige en arbejds-gruppe eller skoleklasse. Det sidste "-la" er en før-nutids endelse, som vi husker fra udtryk som wo-men zou-la [wå'ar-men so'u-la] "vi er gået" i den overførte betydning "lad os nu komme afsted".

Vi kender "ban" fra dansk i ordet "ban-de", altså en lidt mistænkelig gruppe. Det har næsten samme betydning.

Man siger altså "op" på arbejde.

Fyraften hedder selvfølgelig "ned" fra arbejde: xia-ban-la [sja!-ban-la] Man ser på uret, retter rygger og siger til sine stadig ihærdige kollegaer: xia-ban-la [sja!-ban-la]

At arbejde hedder: gong-zuo [gung-zur!] "Gong" bruges i mange forbindelse med job og arbejde, og "zuo" betyder at gøre et eller andet. Vi husker det fra "Vær så god at sidde": qing zuo [tsing zur!].

En arbejder er en: gong-ren [gung-renh], en "arbejde person".

Chef hedder: lao-ban [la'o-ba'an], altså "den gamle i gruppen"; I Kina er det ingen skam at være gammel.

Pai ma pi [pai ma'a pi!] betyder ordret "klappe hestens hale (ende)"; det er slang og betyder at fedte for chefen, grine af hans vittigheder, selvom de måske kunne være morsommere, udtrykke beundring for hans skarpsindighed, selvom man selv forlængst har regnet den ud og så videre. Det er ikke noget særligt, ren rutine, alle gør det.

Klappe hedder: pai [pai].

Ende eller bag, eller hvad man nu siger, hedder: pi [pi!] eller pi-gu [pi!-go!].

En virksomhed, kompagni eller firma kan hedde: gong-si [gung-ze'e]. Vi ser, at det er sammensat af gong- [gung] og -si [-ze'e], som dybest set betyder søn, men som ofte bruges som en navneords endelse, som en slags indikations af, at ordet er afledt af noget andet, ligesom sønnen er afledt af faderen. Vi kender det også fra dansk for eksempel netop i dette ord "endel-se".

Forstavelsen: gong- [gung] er meget nyttigt og bruges i mange forbindelser. For eksempel en offentlig bus, en bybus, hedder: gong-che [gung-tjø], idet "bil" hedder: che [tjø].

Et firma kan også hedde: dan-wei [dan-wei!].

Både gong-si [gung-ze'e] og dan-wei [dan-wei!] er ord, som bruges virkelig ofte. De betyder begge virksomhed eller firma. Der synes dog at være en tendens til at gong-si [gung-ze'e] bruges mest om private virksomheder, medens dan-wei [dan-wei!] bruges mest om offentlige og statsejede virksomheder.

Jeg har travlt hedder: Wo mang [wå'ar mangh].

Lad os lave en hel sætning og sige "Idag har jeg meget travlt": jin-tian wo hen mang [djing-tjien wå'ar hæ'eng mangh]. Travlt hedder mang [mangh], det minder om det danske "mange" og har også lidt af den samme betydning.

En fabrik hedder: gong-chang [gung-twra'ang], idet chang [twra'ang] grundlæggende betyder "plads". Altså en fabrik er en "arbejds-plads", og det kan man jo ikke argumentere imod.

Det samme ord med et andet skrifttegn og en anden tone kan betyder "lang": chang [twrangh]. Man kan huske det på, at når noget er langt, er det også relativt trangt.

Skib hedder chuan [twanh], og et skibsværft kan derfor kaldes: chuan chang [twanh twra'ang].

Men det helt korrekte ord for et skibsværft er: zhao chuan chang [djau! twanh twra'ang], hvor zhao [djau!] betyder "bygge". Et skibsværft er altså en "bygge skib plads".

"Arbejder" "gong-ren" "Arbejde-person" er nem at genkende.

"fabrik" "gong-chang" "Arbejde-plads" - "plads" ligner et halvtag eller et busstopsted set fra siden.

"Virksomhed" "gong-si" Man skulle have forventet det sædvanlige tegn for søn (-zi), som ligner et syvtal med streg over, men så enkelt er kinesiske tegn ikke.

Kampsporten "Gong-fu" Der er forskellige tegn for "gong" Men når det er noget styrke eller fysisk arbejde er det dette her.